| |
Ungdoms- & Idrætsforeningen Olympia
|
| |
Besøg vores nye fælles hjemmeside:
|
|
|
|
Nytårskuren 2019
Som noget nyt vil du fra januar 2019, kunne blive målt og vejet i ”Den gamle Fakta bygning” i Øster Hurup hver 14. dag. Nytårskuren er et sundhedsamarbejde, hvor Dagli’ Brugsen tilbyder rabatter på diverse sunde produkter, sunde retter i Delikatessen samt kostplaner/indkøbslister, der gør det lettere at spise sundere i en travl hverdag. Olympia udbyder træningsfaciliteter samt holdtræning, hvor du kan få pulsen op og nyde samværet med andre deltagere. Derudover vil der løbende blive arrangeret diverse aktiviteter som MTB i Rold Skov, Udflugt til Klatreparken i Aalborg, vinterbadning, fælles gå- og cykelturer lokalt, motivations- og oplysningsforedrag mm.
Indvejning:6. januar 2019 mellem kl. 10-12
Kontrolvejninger:Fredage fra kl. 15-17 eller Lørdage fra kl. 10-12 i alle ulige uger.
Udvejning:26. maj 2019 mellem kl. 10-12
Hvem kan deltage:Alle over 15 år kan deltage enten som enkelt personer eller som hold fra 2-5 personer. Holdnavnet skrives på tilmeldingsformularen.
Pris:For blot 100 kr. får du 11 vejninger/målinger over knap 6 måneder samt tilbud om at deltage i et hav af aktiviteter, primært lokalt, men også udflugter i Nordjylland til reduceret pris.
Der vil være diverse spurtpræmier undervejs samt hovedpræmier til de tre enkelt personer eller grupper, som samlet har reduceret mest vægt og flest cm ved udvejning (Målt på index). Hele forløbet afsluttes med et hyggeligt arrangement og foredrag, hvor vinderne offentliggøres.
Præmier, rabatter og diverse aktiviteter/arrangementer vil løbende blive opdateret her på siden samt på facebook (Nytårskuren – Sammen kan vi blive sundere) og instagram (nytaarskuren).
Der vil være en lille ”goodiebag” til de 100 første tilmeldte. Så tilmeld dig og dine venner allerede i dag.
Det vil også være den perfekte julegave til dem du holder af. Så kan I love hinanden massere af kvalitetstid og gode oplevelser sammen i 2019.
For yderligere spørgsmål kan du kontakte Stine Bager Christensen på nytaarskuren@gmail.com
eller moibil 60 55 87 15. |
|
|